Så er vi klar til vores første netværksmøde i Udlandsnetværket! Det kommer til at foregå den 20. august kl 15.00 dansk tid. Vi har gennem FreelanceGruppen et fast mødelink til Zoom, som vi kan benytte os af på vores møder. Så slipper vi for begrænsninger på antal deltagere eller tid. Det bliver det samme link vi vil bruge til hvert møde fremover også.
Den dagsorden vi har lagt for mødet ser sådan her ud:
- Starte med en kort intro til netværket og en runde, hvor vi kan møde hinanden
- Tale om, hvad I gerne vil have ud af fællesskabet
- Byde velkommen til en spændende oplægsholder (vi er i fuld gang med at finde den rette)
- Bagefter: Dem, der har lyst og tid, er meget velkomne til at blive hængende.
Vi glæder os rigtig meget til at møde jer alle sammen!

