Bøger
Kajak- og landliggerlivet ved Rungsted Kyst
-w300h211.jpg)
Bogen om den første Rungsted Kajak-Klub, som eksisterede fra 1928 til 1947, er en fortælling om opblomstringen af kajaksporten ved Øresundskysten i 1920'erne og det ubekymrede liv ved Rungsted fiskerleje før krigen med landliggere, badehotel, ture til Hven, grønlændervendinger, unge mænd i badedragt, drenge i matrostøj, herrer med stok og damer med klokkehat.
Det er også en dramatisk beretning om, hvordan skyerne pludselig trak sig sammen over det idylliske fiskerleje, da tyskerne besatte Danmark, og Gestapo indlogerede sig på Rungsted Badehotel. Mange af klubbens medlemmer måtte flygte, og flere lokale forsøgte at undslippe til Sverige i kajak eller robåd i oktober 1943. Alt i alt satte krigen punktum for en epoke ved Øresundskysten, der aldrig kom igen.
I unikke billeder og beretninger fra efterkommere til klubbens stiftere fortælles for første gang historien om den hedengangne kajakklub i Rungsted, som efter krigen blev omdøbt til Rungsted Sejlklub og dermed var forløberen for det altdominerende sejlerliv ved vandet i Rungsted i dag.
Pris: Kan købes for 75 kr. Henvendelse: Rungsted Kajakklub, Rungsted Sydstrand, Strandvejen 122, 2960 Rungsted Kyst eller hos forfatteren, freelancejournalist Karen Kjærgaard.
Kontakt
Brede 34
2800 Kgs.Lyngby
Danmark

