Forligsmanden udsætter Aller-blokade i to uger

Aller freelance-blokaden begynder IKKE på mandag den 1. marts. Det har Forligsmanden i dag afgjort.

Det ligger fast, efter at Forligsmanden sidst på eftermiddagen havde indkaldt Aller og DJ til en orientering om forhandlingerne af en ny freelance-aftale og DJ's blokade-varsel. Efter mødet meddelte Forligsmanden i henhold til Forligsmandsloven, at den varslede blokade er udsat i 2 uger.

"To uger er længe, men det tager vi til efterretning," siger Fred Jacobsen, der er næstformand i DJ.

Reelt er udsættelsen på op til tre uger, for i henhold til Forligsmandsloven kan en blokade først træde i kraft fem dage efter udløbet af de to uger. Forligsmandens afgørelse rummer dog en mulighed for, at parterne kan bede Forligsinstitutionen om assistance, hvis de indenfor de to ugers udsættelse konstaterer, at de ikke kan komme videre frem mod en aftale.

Til gengæld fik parterne en klar tilkendegivelse om, at Freelance-overenskomsten ikke bliver en del af den sammenkædede afstemning om de fornyede overenskomster på hele det private arbejdsmarked.

"Det er principielt meget vigtigt, at DJ og Aller selv kan forhandle en aftale, og at de berørte freelancere selv kan tage stilling til resultatet," siger Fred Jacobsen.

Yderligere information om sagen bringes efter voldgiften på søndag.

Skriv en kommentar til denne artikel

For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.

Oprettet 26-2-2010 21:03

Kommentarer

RSS
FreelanceGruppen
Opret profil Login
Udskrift af http://www.freelancegruppen.dk/nyheder/index.php?id=2019 (09-09-2010 18:44:52)