Programmet er klart
Åland kalder med visioner for fremtiden. Tilmeldingsfristen til det nordiske freelanceseminar udløber den 29. marts.

Ekko fra fortiden, visioner for fremtiden. Sådan lyder overskriften for årets nordiske freelanceseminar, som holdes på Åland 5. til 7. juni.
Den danske FreelanceGruppe vil være repræsenteret med 25 medlemmer samt bestyrelsen. Alle, specielt nye freelancere, som ikke tidligere har deltaget i de nordiske seminarer har en chance for at komme med.
Vores finske kollegaer er værter ved seminaret, og nu har de lagt et foreløbigt program for dagene på de smukke Ålandsøer , mellem Sverige og Finland. Da programmet er blevet lidt forsinket, har interesserede danske freelancere fået en længere frist for tilmelding. Vi skal have de sidste skemaer tilsendt pr. mail mandag den 30. april kl. 9 om morgenen.
Seminaret foregår på konferencecenteret Käringsund på øen Eckerö, og vi bliver indkvarteret på Käringsund Resort & Conference i bungalower med dobbeltværelser til alle.
Det koster 2000 kroner i egenbetaling at deltage i de tre dages seminar, og det er inklusiv transport med fly fra København den 5. juni over Helsinki til Ålandsøerne og retur søndag den 7. juni kl. 22. Du skal selv betale for at komme til og fra Kastrup lufthavn.
Som i andre nordiske sammenhænge er fællessproget engelsk.
Mangesidet program
Programmet, der blandt andet indeholder indslag om ophavsret, mediernes fremtid, styling, fælles nordisk "ånd" i journalistikken samt naturligvis brännboll og - da vi er i Finland - sauna, ser sådan ud:
Fredag den 5. juni:
Kl. 06.00 Afrejse for 25 personer fra Københavns Lufthavn med SAS / SK1714.
Kl. 08.35 Ankomst til Helsinki Vantaa lufthavn - flyskift
Kl. 10.50 Vidererejse for 25 personer fra Helsinki Lufthavn med Air Åland / 2Q823.
Kl. 12.00-14.30: Busser afhenter gæsterne ved Mariehamn lufthavn og havn.
Kl. 15.00: Besøg hos Ålands parlament og møde med lokale politikere og journalister
Kl. 17.00: Besøg ved Bomarsund fæstningen
Middag, brännboll og sauna.
Lørdag den 6. juni:
Oplæg: Hvilke værktøjer har Journalisternes fagforbund for at forsvare freelancernes rettigheder og copyrights?
Oplæg: Hvad er mediernes fremtid, og hvordan forandrer den journalistiske profession, og hvordan klarer freelancerne det?
John Webster’s dokumentarfilm ‘Recipes for Disaster’
Fem alternative workshops:
- Stiller du de rigtige spørgsmål, om interviewteknikker
- At arbejde med videoklip
- Styling og opsætning
- Miljøjournalistik
- En region, mange kulturer: En særlig skandinavisk journalistik?
Aften: Kulturel vandretur i det historiske Eckerö
Middag og show. Maden serveres af den kendte chef, Michael Björklund. Sauna og dans indtil de små timer!
Søndag den 7. juni:
Oplæg: Har medierne et ansvar ved skolemord i Finland? Hvad kan vi lære om etik og journalistik?
Oplæg: Medier og penge. Om webjournalistik og andre store ændringer I freelancerens opgaver!
Overraskelse - frokost
Kl. 16.25: Afrejse for 25 personer fra Mariehamn lufthavn med Air Åland / 2Q824.
Kl. 17.15 Ankomst til Helsinki Vantaa lufthavn.
Kl. 21.15 Vidererejse fra Helsinki Lufthavn med Blue1 / KF645.
Kl. 21.55 Ankomst til Københavns Lufthavn
Skynd dig at tilmelde dig! Som sidste år vil bestyrelsens nordiske udvalg vælge de 25 deltagere ud efter følgende principper: Førstegangs-deltagere har første prioritet, og de, der har deltaget en enkelt gang eller for længe siden, kommer ind på anden prioritet, og så fylder vi op med de øvrige.
Vi har lavet en tilmeldingsblanket, som du kan bruge. Send din tilmelding straks. Så vil vi hurtigt udvælge deltagerne og lave en reserveliste, som vi kan plukke af ved afbud.
Download tilmeldingskemaet, udfyld og vedhæft det i en senest 29. marts.
Filer
Læs også
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.


Kommentarer