Tilmeld dig FreelanceGruppens netværk
For at tilmelde dig FreelanceGruppens netværk, skal du først være registreret som bruger af FreelanceGruppens hjemmeside. Hvis du allerede er registreret som bruger, så skal du blot hoppe dette trin over og logge ind med det samme.
Husk korrekt email og medlemsnummer
Ved registreringen skal du oplyse dit medlemsnummer (hvis du er medlem af Dansk Journalistforbund), navne, adresse og email. Vær omhyggelig med at skrive medlemsnummer og emailadresse korrekt.
Registeringen afsluttes med at du modtager en email, som du skal bekræfte modtagelsen af ved at klikke på et link. Herefter vil du modtage dit brugernavn og adgangskode i en ny email.
Hvis du ikke modtager emails kort tid efter registrering, så er to sandsynlige fejlkilder:
- Du har lavet en slåfejl i emailadressen.
- Emails fra FreelanceGruppen er blevet fanget i dit eller din udbyders spamfilter.
Når du har modtaget dit brugernavn og adgangskode, kan du tilmelde dig de ønskede netværk.
Tilmelding eller framelding af netværk
Ud for hvert netværk kan der stå 'Tilmeld' eller 'Frameld'. Hvis det af oversigten fremgår at du er tilmeldt de ønskede netværk, så behøver du ikke foretage yderligere.
Du tilmeldes med den emailadresse, som du er registreret med i systemet. Den kan ændres under din profil, hvorefter du vil blive frameldt alle netværk med den gamle adresse og tilmeldt igen med den nye.
Deltagelse i PingPong kræver medlemsskab af FreelanceGruppen. Hvis du fejlagtigt er registreret som om, du IKKE er medlem, så er der to fejlmuligheder:
- Du har lavet en slåfejl i dit medlemsnummer, hvorfor systemet ikke kan finde dig.
- Du er indmeldt inden for den sidste måned eller er blevet slettet i medlemskartoteket hos DJ ved en fejl. FreelanceGruppen modtager en opdateret medlemsliste den 1. i hver måned fra DJ.
Glemt adgangskode?
Har du glemt dit brugernavn og adgangskode til FreelanceGruppens hjemmeside, kan du rekvirere det og få det sendt til din emailadresse. Vær opmærksom på, at det af sikkerhedsmæssige grunde sendes til den adresse, du er registreret med i din profil.
Nyhedstjenesten
Når du er registreret som bruger kan du udover at til- og framelde dig diverse netværk også tilmelde dig FreelanceGruppens nyhedstjeneste, der hver morgen udsender en email til abonnenterne, hvis der er nye artikler på sitet. Du vælger selv de emner, du vil abonnere på.
Har du problemer med tilmeldingsproceduren, kontakt da .

