Netikette på Nordisk freelance forum

Formålet med Nordisk freelance forum er at sikre de nordiske freelancere en unik, fælles mødeplads til udveksling af faglige synspunkter, kommunikation og networking.

Det er et tilbud til dig, der har brug for sparring, idéudvikling og samarbejdspartnere til konkrete projekter, artikler og opgaver på tværs af de nordiske grænser.

Netiketten på Nordisk freelance forum er klar: Man skal tale ordentligt til hinanden. Nedsættende vendinger, injurier, bagvaskelse eller tilsværtning ligger ikke indenfor rammerne af den tone, som bør herske på listen.

Tilsvarende er det ikke tilladt at videresende private mails til listen, medmindre afsenderen af den oprindelige mail har givet tilladelse hertil.

Indlæg på Nordisk freelance forum kan heller ikke uden afsenders godkendelse videresendes eller offentliggøres andre steder.

På Nordisk freelance forum er det helt i orden at være uenig, men uden at det skal udarte sig til personlige angreb.

Listen administreres af den danske Freelancegruppes webmaster, der sammen med den nordiske freelancekoordinator har ansvaret for listens ve og vel og kan udelukke medlemmer, der groft overtræder netiketten.

Oprettet 4-5-2006 00:00 · Sidst ændret 22-10-2008 00:33
FreelanceGruppen
banner
Opret profil Login
Udskrift af http://www.freelancegruppen.dk/netvaerk/sociale_netvaerk/nordisk.php (04-02-2012 21:15:31)